3 punkter hvorpå et professionelt SEO-bureau kan hjælpe dig

Mange danske virksomheder og organisationer har SEO – en forkortelse af søgemaskineoptimering – på hjernen – og det med god grund. SEO er nemlig ikke kun et buzzword, der ligesom en døgnflue forsvinder fra jordens overflade efter 24 timer. SEO er vejen frem, hvis du ønsker, din virksomhed skal vækste. For en god SEO-indsats betyder flere besøgende, som kan blive til kunder, eller som kan brede kendskabet til din virksomhed længere ud i den vide verden.

En god, grundig og holistisk SEO-indsats er dog ingen dans på roser. For SEO er nemlig ikke en aktivitet i sig selv men et paraplybegreb for en række sammenhængende online markeingdiscipliner, som tilsammen skaber konverteringsmæssig synergi. Et professionelt SEO bureau kan hjælpe dig med at nå op i top 3 på Googles søgeresultatside (SERP).

Neden for lister vi 3 punkter, hvorpå et SEO-bureau kan hjælpe dig med at opnå gode rangeringer i søgemaskinerne.

1. SEO-bureauet hjælper dig med at lave en ordentlig søgeordsanalyse

Ønsker du at søsætte en SEO-indsats, kommer du ikke uden om søgeordsanalysen. Analysen bruger du til at afdække, hvilke søgeord dine brugere vil søge på, når de leder efter din ydelse eller noget tilsvarende på Google.

Her kan et SEO-bureau være en god sparringspartner, for de kan hjælpe dig med at tænke ud af boksen. Jovist, kan du have mange års erfaring inden for din branche, og det er både en god ting og en dårlig ting. Det er godt, fordi du i løbet af årene har skærpet dine kompetencer og viden om faget. Det er dårligt, fordi du kan have svært ved at tage fagmandshatten af til fordel for kundehatten.

Et SEO-bureau kan åbne dine øjne for søgeord, som du aldrig troede dine kunder søgte på.

Søgeordsanalysen er også det første skridt i din SEO-indsats, og derfor er det tilsvarende vigtigt, at analysen bliver udført korrekt og grundigt. En sjusket analyse vil medføre, at du med din indsats ikke vil nå dine brugere. Og så skal du starte forfra og bruge flere ressourcer på at lave en helt ny søgeordsanalyse.

Et SEO-bureau kan hjælpe dig med at ramme plet i din søgeordsanalyse i første omgang.

2. SEO-bureauet søgeoptimerer din hjemmeside

SEO handler om meget mere end at finde de korrekte søgeord. SEO er en helhedsorienteret indsats, og derfor skal din nuværende hjemmeside også optimeres. Her kan vi skelne mellem intern optimering og ekstern optimering.

Intern optimering handler om, at indholdet på dit site optimeres, så det spiller sammen med resten af SEO-indsatsen. Her bliver der kigget på, om dine tekter kan forbedres i forhold til SEO, om dine billeder er navngivet korrekt, om dine overskrifter og underoverskrifter bliver brugt på en fornuftig måde m.m.

Ekstern optimering handler om, at optimere de faktorer, som påvirker din hjemmesides autoritet, men som ikke umiddelbart optræder på dit site. Her bliver der blandt andet kigget på, hvor mange der linker til dit site, din domænerating, hvordan dine SoMe-kampagner klarer sig, og om de skaffer trafik til dit site m.m.

3. SEO-bureauet varetager det slidsomme SEO-arbejde for dig

Alt for mange virksomheder og organisationer laver den fejl, at de tror, at SEO kan ordnes i løbet af en dag. SEO kan ikke sidestilles med en flytning, som kan ordnes på én dag og med hjælp fra en eller to stærke mænd. SEO tager tid og i nogle tilfælde rigtig lang tid, og det er normalt, at du først kan se resultater efter 12-18 måneder.

Et SEO-bureau kan varetage denne langvarige proces for dig. Samtidig mister bureauet ikke fokus, fordi bureauet netop beskæftiger sig online markedsføring og anskaffelse af trafik.

- læs flere artikler > artikel oversigt...