Kabell: Den lange ventetid på ‘Ny Amagerbrogade’ er ovre

STRØGGADE. I denne uge går arbejdet med at omdanne Amagerbrogade i gang. Vi har taget en snak med teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) om den langstrakte proces.

Af Jacob Schneider

jape@amagerbladet.dk

AMAGERBROGADE: Onsdag gik vejarbejderne i gang med at sætte skilte og afspærringer op på den første del af Amagerbrogade. Den skal nu være en såkaldt ’strøggade’ – hvilket dog ikke betyder, at den bliver lukket for biltrafik – med bredere fortove og cykeltræer, mere grønt og færre biler.

Torsdag morgen bliver den første luns asfalt så brudt op, og så er renoveringen af strækningen ned til Englandsvej for alvor startet. Dét kommer til at stå på indtil november 2018, hvis planen holder.

Lang proces

Der har været adskillige forsinkelser i projektet, som har involveret politiske studehandler, praktiske problemer i den omfattende planlægning og tekniske ændringer undervejs – blandt andet har man droppet en stor skybrudsløsning som en del af gravearbejdet. Omkring seks år har det første spadestik været undervejs.

Men hvorfor var det egentlig, at vi skulle have en ny Amagerbrogade? Vi har taget en snak med teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) om forløbet og visionerne bag.

»Ja, ’seems like forever’… Så kom der lige en klimating, og så ikke alligevel, og så kom der lige… Derfor kommer vi først i gang nu, men sådan er det jo desværre nogle gange. Det er trods alt bedre at få det koordineret og så vente et år end at etablere det og så grave det hele op igen i morgen. Og det er jo det klare signal fra alle københavnere: ’Neeej, det vil vi ikke have’,« siger Kabell, som også husker forløbet frem mod helhedsplanen for gaden:

»I sin tid var det en meget interessant proces, ikke mindst fordi der var så mange forskellige politiske partier med i den. Liberal Alliance var også med til at stemme aftalen igennem – det er ikke hver dag, at de og Enhedslisten laver trafikaftaler sammen. Men det var et rigtig godt forløb.

Der var da sådan en række klassiske ’give and take’-forhandlinger undervejs. Vi vidste jo, hvad slutproduktet skulle være, nemlig en Amagerbrogade, som blev bedre for de bløde trafikanter. Og så måtte vi jo sætte os ned og finde ud af, hvor vi kunne møde hinanden. Det var en god proces, også sådan rådhus-internt, for det var med til at nedbryde nogle fordomme og give plads til at være kreative og konstruktive.

Og så var der jo en masse gode input lokalt fra.

I første omgang var det opgaven at sikre, at den kollektive trafik ikke blev ramt. For i den første model var det faktisk busserne, der var ved at blive ofre. Og med de titusindvis af passagerer på Amagerbrogade ville det jo simpelthen ikke give nogen mening. Andre gange var det helt ekstremt konkret, hvor vi sad med de enkelte vejudsnit og tegnede helt ned i detaljen. Vi lyttede til hinanden og ikke mindst til de lokale interesser.«

Nul Nørrebro-løsning

Projektet på Amagerbrogade er blevet sammenlignet med Nørrebrogade, hvor de politiske fronter i dén grad blev trukket op, flere gange undervejs. Men det har været helt anderledes, mener Kabell:

»Det va i virkeligheden to meget forskellige forløb, og også forskellige mål. Nørrebros geografi er en helt anden end Amagers, og det har aldrig givet mening for mig at lave en Nørrebro-løsning på Amagerbrogade. Og pokker stå i, at vi bare skulle have én model, som vi så indfører i samtlige bydele. Ønskerne har jo også været nogle andre på Amager, og det er vigtigt for mig, at planerne afspejler, hvad folk gerne vil i bydelene.

Så Nørrebrogade-modellen var aldrig i spil til Amagerbrogade, for den ville være meningsløs.

Jeg møder også stadig den med, at ’når nu Amagerbrogade bliver bilfri…’ Når jeg så siger, at det er jo ikke det, vi gør, så er der nogle, som kigger på mig og siger, at det er ellers det, de konservative fortæller. Men det kan jo være smart nok at kigge på, hvad der rent faktisk er vedtaget.

For det var aldrig et spørgsmål om at lukke Amagerbrogade. Så længe vi har så højt et niveau af biltrafik i København – og vi ikke har et væld af andre alternativer – så kan man jo ikke lukke hovedfærdselsårer af og så gå fløjtende derfra og lade som ingenting.«

Letbane-drømme

Det har også flere gange været fremme, om man ikke skulle genindføre sporvognene på Amagerbrogade, formentlig i form af en moderne letbane. Det kom dog aldrig på tale.

»Den kom reelt ikke i spil i det her forløb. Altså, Enhedslisten vil jo gerne have et bydækkende net af letbane, og der er Amagerbrogade en naturlig del. Alle europæiske byer kigger jo med forundring på København over, at vi ikke for længst har erstattet 5’eren med en letbane. Det gør man i alle de byer, vi sammenligner os med.

Der er vi ikke endnu, men den første del af den idé er på Frederikssundsvej. Det håber jeg kan vedtaget inden for de næste to år, og så synes jeg jo, det er naturligt at føre den hele vejen igennem til lufthavnen. Men det står ikke lige for, at jeg kan i hvert fald love, at det ikke bliver i min borgmestertid,« griner Morten Kabell, som fratræder posten til kommunalvalget til november.

Kunstigt åndedræt

Hvad er så dit håb for den nye Amagerbrogade?

»Det er en Amagerbrogade, som kan live op igen. Som har lidt under, at Fields’ blev etableret – hvilket jeg jo synes, er

Illustration: Københavns Kommune.

det største overgreb på Amager. For det betød jo, at alle de små butikker på Amagerbrogade fik ekstremt hårde konkurrencevilkår. Og jeg vil altså hellere cykle ned på Amagerbrogade og handle lokalt end at skulle tage bilen – sådan én har jeg heller ikke – ud for at handle i et storcenter.

Nu tror jeg på, at vi giver butikkerne noget kunstigt åndedræt og hjælper med at give dem et løft. Vi ved jo, at cyklister handler mere lokalt, end bilister gør. Så når vi gavner cyklister og de gående, så gavner vi også det, at man går og kigger ind ad vinduerne. Og det at vores trafik er med til at gavne det lokale handelsliv, det er faktisk et særligt formål for os.

Der sker meget på Amager for tiden, og bare det at der kommer flere amagerkanere, det giver jo i sig selv et løft. Der er nogle områder på Amagerbrogade, som er fantastiske, og som jeg også selv triller ned og handler i, og så er der nogle steder, som stadig er lidt glemte.

Og mit håb er, at det her renoveringsprojekt er med til at løfte hele gaden, så Amagerbrogade for alvor kan binde hele Amager sammen. Den gade, som Amager fortjener at have succes med,« fastslår teknik- og miljøborgmesteren.

- læs flere artikler > artikel oversigt...