Luftens usynlige dræbere

LUFTFORURENING. 550 dør for tidligt i hovedstaden årligt på grund af luftforurening. Det meste kommer fra udlandet og det øvrige Danmark. Men meget af den forurening, der skabes inden for kommunegrænsen, kan de københavnske politikere ikke få lov af Folketinget til at gøre noget ved, fortæller ekspert i luftforurening, Kåre Press-Kristensen.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

KØBENHAVN: I 2016 var der 12 dødsfald ved trafikulykker i København.

Kommunen og samfundet forsøger med vejkrydsjusteringer, kampagner mod højresvingsulykker og kampagner for at passe på de nye i trafikken at nedbringe de tragiske dødsfald og tilskadekomster i trafikken. Københavns Kommunes ambition er, at antallet af trafikdrab skal ned på nul.

I 2013 døde der 550 personer for tidligt i København og Frederiksberg til sammen på grund af luftforurening. Det viser en ny undersøgelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DEC) på Århus Universitet.

Hvad gør samfundet og politikerne på Københavns rådhus? Hvor er kampagner og konkrete indsatser for at nedbringe det uhyggelige tal?

Og hvor har man egentlig tallet 550 fra? Luftforureningen er jo ikke synlig som dødsårsag, når et menneske dør af for eksempel blodprop, hjerneblødning, hjertekarsygdom, kræft eller anden sygdom.

Mere forurening – flere døde

Amager Bladet har spurgt ekspert i luftforurening, Kåre Press Kristensen fra den uafhængige miljøorganisation Det Økologiske Råd.

»Man ved, at når partikelkoncentrationen stiger så og så meget, så stiger dødeligheden og sygeligheden så og så meget. Der er det, man kalder dosis-respons-sammenhæng mellem luftforurening og overdødelighed. Man ved, at hvis der kommer for eksempel 10 mikrogram flere partikler pr. kubikmeter i luften, så stiger tilfældene af bronkitis, astma samt antallet af dødsfald,« fortæller han.

Forskerne følger meget store danske befolkningsgrupper og sammenligner med meget store befolkningsgrupper i udlandet med samme indkomst, alder, samme andel af rygere og overvægtige, men med andre niveauer af luftforurening.

»Man kan nærmest tegne en ret linje; jo større luftforurening, desto større dødelighed,« siger Kåre Press-Kristensen.

Det meste af partikelforureningen kommer fra det øvrige Danmark og udlandet. Undersøgelsen fra DEC når frem til, at ’kun’ 28 af de 550 for tidlige dødsfald skyldtes forurening fra lokale kilder i København.

I følge rapporten var forbrænding fra lokale brændeovne skyld i 10 for tidlige dødsfald i 2013, mens forurening fra lokal vejtrafik var årsag til 9 for tidlige dødsfald.

Hvad kan Københavns Borgerrepræsentation stille op over for den lokale luftforurening?

»Den københavnske vejtrafik kan begrænses ved hjælp af roadpricing og en betalingsring, men det skal København først have lov til af Folketinget. Man kan også stramme kravene for de miljøzoner, København allerede har. De blev etableret i 2006, da Connie Hedegaard var miljøminister, men kravene er håbløst forældede og handler om lastbiler og busser produceret før 2004, som stort set ikke kører på vejene længere, så miljøzonerne har ingen effekt længere,« siger Kåre Press-Kristensen.

Regeringernes jerngreb

I flere andre europæiske storbyer må kun miljørigtige biler køre, og Paris, Madrid og Athen vil indføre et regulært forbud mod dieselbiler fra 2025.

»Det har Frank Jensen jo også lanceret sin interesse i, men det kan heller ikke ske uden Folketingets godkendelse, lige som man ikke må stramme op på den eksisterende miljøzone,« siger Kåre Press-Kristensen og fortsætter:

»Det København kan gøre, er at regulere trafikken ved at reducere antallet af p-pladser. Man ved, at færre gider tage bilen, hvis det er dyrt eller bøvlet at finde p-pladser. Kommunen er også herre over at sætte p-taksterne. Selv om en del af indtægten rammer statens og ikke kommunens lommer, så er fokus at regulere antallet af biler.«

»Man kan regulere lyskurve og sørge for, at der er rødt lys i længere tid – og jeg snakker ikke om, hvad der er populært, men hvad der har en effekt. Man kan fortsætte udbygning af cykelstier, lave elcykelprojekter og motivere flere til at tage alternativ transport. Det er stadig kun småjusteringer, det mest effektive middel til at skære forureningen ned er at skærpe miljøzonerne, men der holder skiftende regeringer kommunen i et jerngreb.«

Uvidenhed om brændeovne

Og så er der brændefyringen i de i alt 16.000 brændeovne i private hjem i København, som i følge DEC’s rapport er lige så farlig en forurener som vejtrafikken i København.

I en brændeovnsbekendtgørelse fra Miljø- og fødevareministeriet står det skrevet, at en kommune kan forbyde brændefyring i et afgrænset område.

»Måske kunne kommunen beslutte, at kommunegrænsen er et klart defineret og afgrænset område, og her forbyder man opvarmning med fast brændsel . Der er endnu ingen kommune, der har gjort forsøget. Der er den udfordring, at borgerne har installeret brændeovn på et tidspunkt, da det var lovligt. Kan man så forbyde det? Det har noget med ejendomsrettens ukrænkelighed at gøre. Men man kan jo prøve at hoppe og se, om man støder hovedet mod loftet,« siger Kåre Press-Kristensen.

Han vurderer, at der er en meget stor mangel på viden om, hvor meget brændefyring forurener – også i de stuer, hvor brændeovnen er tændt.

»Når jeg holder foredrag, bliver borgerne overrasket over, hvor meget brændefyring fylder i den samlede luftforurening. Og når jeg hos en familie måler partikelforureningen i stuen før og efter, man tænder for brændeovnen, og når de så kan se, at måleren når op på 100.000, behøver man ikke sige mere.«

Næsten alle har fjernvarme

Han påpeger, at der er fjernvarme overalt i København, bortset fra i enkelte haveforeninger.

»Brændeovnen tændes jo ikke, fordi man har brug for at holde varmen – folk i københavnske villaer, der skaber forureningen, har en anden mulighed. Og regner man på, hvor mange partikler, der kommer ud af skorstenen på et kraftværk for at producere én megawatt energi, så er det 100 gange mindre end den mest miljørigtige brændeovn, hvor der fyres ideelt. Så der er rigtig meget vundet, hver gang nogen går fra brændeovn til fjernvarme.«

Ud over, at kommunen kan gribe ind, er det også en mulighed for en grundejerforening.

»Man kan jo på en generalforsamling beslutte, måske i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen eller andre patientorganisationer, at nu forbyder man brændeovne og får et mærke som ’røgfrit boligområde’. Det har ikke retsvirkning, og måske er der nogle enkelte, der bliver ved at brændefyre. Men så er der stadig sket en kraftig reduktion af forureningen. Og så gør den sociale kontakt i grundejerforeningen måske, at de sidste brændeovnsejere også holder op på et tidspunkt.«

FAKTA OM UNDERSØGELSEN AF LUFTFORURENING

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Århus Universitet har lavet den videnskabelige rapport ’Kildeopgørelse, helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforurening i København’.

Der er tale om målt luftforurening i ’bybaggrund’ – i en park, en baggård eller på taget af bygninger – altså ikke klos op af en trafikeret vej.

Rapporten påviser, at der i 2013 døde 550 personer i København og Frederiksberg for tidligt på grund af luftforurening. Det er især ældre svagelige, og personer, der i forvejen lider af hjertekarsygdomme og luftvejslidelser.

Luftforureningen er samtidig medvirkende årsag til cirka 20.000 sygdomstilfælde, herunder kronisk bronkitis, astma, luftvejslidelser, hjertesvigt og lungekræft.

Samfundets omkostninger grundet luftforureningen i København og Frederiksberg udgør cirka 9 milliarder kroner årligt.

Rapporten fra DCE omfatter kun udendørs luftforurening, og kun den luftforurening, hvor EU har fastsat grænseværdier. Der er ikke regnet på konsekvenser af ultrafine partikler, der især stammer fra lokale kilder som trafik og brændeovne. Førende eksperter vurderer, at ultrafine partikler kan være skyld i flere hundrede dødsfald hvert år.

Se hele rapporten på www.dmu.dk/Pub/SR217.pdf

- læs flere artikler > artikel oversigt...