Socialdemokratiet ligger i blodet

NY I BYRÅDET. 29-årige Nicolai Bertel Riber, den yngste i Dragørs nye byråd, har aner langt tilbage både i Dragør og Socialdemokratiet. Han glæder sig til sit virke som lokalpolitiker. »Det handler jo om folks hverdag,« siger han.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

DRAGØR: 172 borgere i Dragør satte ved kommunalvalget 21. november deres kryds på stemmesedlen ud for Nicolai Bertel Riber. Det var det næsthøjeste personlige stemmetal for Socialdemokratiet i Dragør – tidligere borgmester Allan Holst fik 252 stemmer.

I 2013 fik Nicolai 82 stemmer, og havde Socialdemokratiet allerede dengang benyttet sideordnet opstilling, så antallet af personlige stemmer afgør, hvem der vælges ind, var han kommet i byrådet som 24-årig.

I stedet blev det ved valget for knap to måneder siden, at Nicolai Bertel Riber opnåede en plads i byrådet, hvor hans far Bertel Riber sad 2009-2013, også for Socialdemokratiet. Men først var Nicolai som 17-årig faktisk på springtur i et andet parti.

»Jeg blev medlem af Det Radikale Venstre i valgkampen i 2005,« siger han og griner.

Hvordan blev det så Socialdemokratiet og hvornår?

»Jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet i 2011. Jeg kom hjem! Det andet valg har været et ungdomsoprør, fordi min far jo var socialdemokrat. Men hvis jeg skal nævne en politisk ting, der gjorde en kæmpe forskel, så var det den dagpenge- og efterlønsreform, som Det Radikale Venstre lavede med det daværende VKO-flertal – så havde jeg ikke lyst til at være der længere.«

»Jeg synes, at dagpengesystemet er vanvittigt spændende, for det handler om den måde, vi indretter vores samfund på. At vi som land tilvælger en i min optik rigtig god måde at forsikre vores ledige på. Man har haft rigtig mange tiltag, som jo langsomt har udhulet dagpengene. Men det er en meget overordnet diskussion.«

Rod i fagbevægelsen

Forhold på arbejdsmarkedet dykkede han også ned i, da han færdiggjorde sit studium til kandidat i samfundsvidenskabelig jura i august 2017.

Og så har han siden 2016 været ansat som forsikringsrådgiver i Magistrenes A-kasse.

Er du gået bevidst efter et job i fagbevægelsen, eller var det tilfældigt?

»Nej, det er overhovedet ikke tilfældigt. Jeg skrev om atypisk ansatte akademikere i mit speciale, og den problematik er jeg jo blevet inspireret til i nogle af de oplevelser, jeg har haft.«

Hvad er atypisk ansatte?

»Vi bevæger os hen imod et arbejdsmarked, hvor flere og flere bliver ansat på atypiske vilkår. De befinder sig i gråzonen mellem lønmodtager og selvstændig, det er nemlig freelancere, honorararbejdere, konsulenter og rådgivere. Det er et opgavebaseret arbejdsmarked, vi bevæger os hen imod, hvor virksomhederne heller ikke nødvendigvis anser sig selv som arbejdsgiver, men bare som en virksomhed, der skal have løst en opgave.«

Det giver også en usikkerhed for de ansatte?

»Det giver en kæmpe usikkerhed, for hvis du ikke er at betragte som en lønmodtager, så falder rigtig meget arbejdsretlovgivning jo væk om ferie, sygdom, barsel, pensionsordninger, det hele.«

Tæt på Christiansborg

Arbejdet i byrådet handler om meget konkrete problemer.

»Det jeg synes er fedt ved lokalpolitik, det er at det handler om folks hverdag.«

Som lokalpolitiker kan man komme ud for, at politik, der er forfattet på Christiansborg, måske endda af ens eget moderparti, ikke stemmer overens med den virkelighed, man sidder med mellem hænderne.

»Præcis, og der er det jo så heldigt, at vi har en rigtig hurtig adgang til Christiansborg via vores folketingsmedlem Peter Hummelgaard. Det er en fordel ved at være et landspolitisk parti, at vi har de kanaler. Det er ikke sikkert, at dem på Christiansborg laver det om i morgen, men så bliver de i hvert fald gjort bevidste om, at der er noget, der ikke virker. Det tror jeg, er en kæmpe styrke. Også i forhold til regionen, hvor vi jo også har regionsrådsmedlemmer, vi kan rette henvendelse til.«

Hvad gjorde du konkret i valgkampen, og hvor lang tid brugte du på det?

»Det handler om at snakke med mennesker, møde mennesker. Man kan jo desværre ikke møde alle borgerne, så derfor deler man en masse materiale ud. Og så har jeg gået fra dør til dør.«

Hvordan blev du modtaget, når du bankede på?

»Positivt. Først og fremmest bliver de jo glade for rosen, man har med. Og så har nogle sagt, at det er fedt, at der er unge mennesker, som gerne vil tage ansvar.«

»Og så kender man jo en hel masse mennesker, og pludselig får man talt med sin pædagog fra fritidshjemmet eller ens lærer fra skolen, og det er helt vildt hyggeligt, for det er jo mennesker, man ikke nødvendigvis møder hver dag. Og så har jeg rigtig meget familie herude, så dem kan man heller ikke undgå at støde ind i. Uden at have tal på det, mener jeg, familien går tilbage til 1600-tallet.«

Sølvske fra S i baghånden

Er det en særlig Riber-tradition, ud over dig og din far, at sidde i byrådet?

»Ikke en Riber-tradition, men min oldefar, min farmors far, sad i kommunalbestyrelsen, og det gjorde min farmors bror også og min farmors svigerinde. Så jeg tænker det må være i blodet.«

Var de socialdemokrater?

»Ja. Det er måske også derfor, jeg bruger betegnelsen: ’Jeg kom hjem’. Da jeg holdt dimissionsfest, fordi jeg var færdiguddannet – og jeg kom selvfølgelig to en halv time for sent til min egen fest, fordi jeg skulle være på rådhuset, så er det heldigt at være i en familie, hvor der er meget overbærenhed med sådan noget – men da fik jeg faktisk den her af mine forældre.«

Nicolai tager en flot gammel kagespade i sølv frem. Den har en indgravering:

»1913-38. Tak for arbejdet i partiets tjeneste Dragør Socialdemokratiske Forening«

»Min oldefar fik den for 25 års tro tjeneste i Socialdemokratiet. Det var lidt stort, og den blev jeg meget glad for.«

Følte du dig sikker på at blive valgt, efter du for fire år siden teknisk set blev valgt ind?

»Overhovedet ikke, for man skal aldrig være sikker i politik. Det er også derfor, jeg har kæmpet. Nu spurgte du før til den tid, jeg brugte i valgkampen. Hvis jeg siger 25 timer om ugen, så har jeg ikke overdrevet. I den sidste uge havde jeg taget ferie fra mit arbejde, og jeg arbejdede på valgkampen i døgndrift de sidste dage. Så jeg var glad, da det så også betalte sig. Jeg var meget, meget overvældet over mit stemmetal. Og jeg glæder mig afsindigt meget til at komme i gang.«

Flere almene boliger

Hvilken retning vil du gerne puffe byrådspolitikken i?

»Det har altid interesseret mig at gøre en forskel for andre mennesker. Jeg kunne godt tænke mig et lidt mere socialdemokratisk Dragør, hvor vi bygger lidt flere almene boliger, og det ser også ud som om, at det går i den retning.«

Det er i hvert fald kommet med i det politiske grundlag for konstitueringen. Men det er jo en borgerlig by. Tænker du, at Dragør er særlig socialdemokratisk?

»Nej, der er et borgerligt flertal, men hvis man kigger på regionsrådsvalget, så var Socialdemokratiet det største parti i Dragør. Så der er måske nogle tendenser, man kan prøve at fange og arbejde videre med.«

BLÅ BOG – NICOLAI BERTEL RIBER

29 år. Født og opvokset i Dragør. Har gået på Store Magleby Skole og Tårnby Gymnasium.

Nicolai Bertel Riber. Foto: Michael Paldan

2004-2015 Salgsassistent hos DSB.
2015-2016 juniorrådgiver og siden 2016 forsikringsrådgiver i Magistrenes A-kasse.
August 2017 færdiguddannet cand.soc. i jura (kandidat i samfundsvidenskabelig jura).
2012-2015 Bestyrelsesmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Siden marts 2017 bestyrelsesmedlem i DSU Amager.
Tidligere næstformand og formand for Socialdemokratiet i Dragør.
Siden 2013 kandidat til byrådet i Dragør.
1. januar 2018 medlem af byrådet i Dragør, formand for social- og sundhedsudvalget, medlem af økonomiudvalget samt børn- og ungeudvalget.

- læs flere artikler > artikel oversigt...