Talbøvl på valgmøde i Dragør

VALGMØDE. Er der sparet på ældreområdet i Dragør? Det kunne man få svar på i både øst og vest ved sidste uges valgmøde på Wiedergården. Et flertal var til gengæld enige om, at brugerbetaling på Wiedergården lige nu er en død sild.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

DRAGØR: Brugerrådet i Dragør Aktivitetshus holdt valgmøde i tirsdags med fokus på Dragør Kommunes ældrepolitik, sundhedspolitik og Aktivitetshuset.

Efter tre minutters taletid til hele 10 spidskandidater i panelet lagde ordstyrer Ole Thisted ud med første spørgsmål: Går nogen af jer ind for brugerbetaling her på Wiedergården?

Spørgsmålet spøger stadig, efter der i 2007 blev indført brugerbetaling på 400 kr. årligt. To år senere var der politisk flertal for, at kontingentet bortfaldt, men i 2011 blev det genindført og forhøjet til 800 kr. årligt på grund af Dragørs likviditetsproblemer. I 2015 blev brugerbetalingen atter fjernet.

Dansk Folkepartis Morten Dreyer kom hverken med et klart ja eller nej. Og mens Liste T, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Alternativet og SF svarede utvetydigt nej, gjorde Venstre det næsten.

»Der er kun brug for brugerbetaling, når der ikke er styr på økonomien, og der er rigeligt penge i kommunekassen. Og I betaler nok i skat og grundskyld,« sagde borgmester Eik Dahl Bidstrup.

Uklare svar om husleje

Et flertal var således imod brugerbetalingen, men Asger Larsen (LA) var i opposition:

»Liberal Alliance mener, der skal være en eller anden form for brugerbetaling. Stedet koster kommunen 3,5 mio. i årlig husleje, og jeg mener ikke, der er fundet finansiering til husleje og omkostninger.«

Den uafhængige kandidat Anne Grønlund gav udtryk for, at hun ikke ville stemme for brugerbetaling.

»Men jeg kan ikke forstå, hvordan man kan forlange, at det her er gratis, mens det skal koste en beboer på Enggården 862 kroner om måneden for at få vasket tøj,« sagde Grønlund.

Liste T’s Peter Læssøe pegede på, at Aktivitetshusets husleje, som Dragør Kommune betaler til ejeren, Boligselskabet Strandparken, ikke er 3,5 mio. kroner, men omkring 1,5-1,6 mio. årligt.

Lidt senere på mødet blev en tilhører irriteret over de to forskellige størrelser fakta.

»Der er to millioners forskel. Får det bare lov at hænge i luften, hvad det rigtige er,« spurgte han.

Asger Larsen holdt fast i de 3,5 mio. kroner.

»Måske er der lagt rengøring med i tallet,« mente Morten Dreyer.

»Spørg Hanne,« sagde flere tilhørere, underforstået Wiedergårdens leder gennem mange år, Hanne Berthelsen.

Det gjorde Amager Bladet efter valgmødet, og hun forklarede, at huslejen for Aktivitetscentret er cirka 1,5 mio. årligt.

»For at nå frem til tallet 3,5 mio., skal man medregne huslejen for Dragør Kommunes hjemmepleje, som holder til på Wiedergårdens førstesal,« sagde husets leder.

Spares der eller ej?

En dame i salen fandt det svært at gennemskue den økonomiske situation på ældreområdet. Bliver der tilført flere penge eller ej, spurgte hun.

Og rippede dermed op i en politisk debat i lokalavisen Dragør Nyt og på Facebook om, hvorvidt der i A,C, O og V’s budgetforlig dette efterår bliver sparet på eller investeret i ældreområdet.

I budgetaftalen fremgår det, at ny velfærdsteknologi – et elektronisk låsesystem i hjemmeplejen, brug af planlægningsskærme og udstyr til at iklæde borgerne støttestrømper – giver en besparelse på 1,35 mio. kroner.

Det gør det, fordi personalet kan spare tid – altså skal der bruges for 1,35 mio. kroner færre personaletimer, dér hvor teknologien letter arbejdet. Disse 1,35 mio. kroner er i stedet afsat til at styrke faglige kompetencer hos personale, ligeledes på ældreområdet.

»Se i budgettet, totalbeløbet stiger år for år. Der er ny velfærdsteknologi, så det er 1,35 mio. ud og 1,35 mio. ind igen,« sagde Morten Dreyer.

»Jeg har spurgt økonomichefen i forvaltningen, og det er usandt, at beløbet stiger. Der er en pristalsregulering på baggrund af inflation, men det er faktuelt, at pr. 1. januar forsvinder der medarbejdere på Enggården – der bliver taget vagter ud,« sagde Peter Læssøe.

Asger Larsen mente heller ikke, at ældreområdet havde fået tilført midler.

Og Kenneth Gøtterup (C) gav spørgeren ret i, at det var svært at få et svar:

»Er der gennemsigtighed? Nej! Vi kan ikke selv finde ud af det, og på Facebook er der ingen, som forklarer, hvad vi har besluttet.

Men velfærdsteknologien er kommet for at blive. Ikke for at spare penge, men for at gøre arbejdsgange smartere og livet lettere for personalet,« sagde han.

»Det er underligt, at flertallet ikke ved, at der er konkrete besparelser. I har en hel økonomiafdeling, der kan fortælle, hvad tingene betyder – I forstår ikke jeres eget budget,« kritiserede Peter Læssøe.

Mangel på ældreboliger

Salen efterspurgte flere ældre- og plejeboliger, og panelet var enige i, at det er en væsentlig opgave. Andelen af ældre bliver fortsat større i Dragør, og kommunen har kun få byggegrunde tilbage; på Rødtjørnen, Hvidtjørnsarealet og Engvej.

Partierne havde flere forslag, som det kommende nye byråd kan debattere.

S, T, SF og Alternativet talte for flere almene ældreboliger. Konservative mente, der også skulle være mindre, private ældreboliger som en del af boligmassen, og talte for et særligt demensafsnit til plejehjemmet.

Peter Læssøe fra Liste T luftede ideen om en plejehjemsafdeling på Ndr. Dragørvej, hvor kommunens vej- og gartnerafdeling holder til i dag.

Anne Grønlund foreslog et stort selvejende plejehjem med hospice, og at Enggården i stedet for at være almennyttige boliger blev et foreningsbofællesskab.

Radikale var også fortaler for et hospice og nævnte det nedlagte asylcenters grund i Kongelunden som mulighed.

- læs flere artikler > artikel oversigt...